tirsdag den 16. juli 2013

Hyldeblomst sukker og eddike

Hyldeblomster, sukker og citron i blenderen

Hyldeblomstsukker

Jeg fik lyst til at prøve, at lave hyldeblomstsukker. Jeg fandt en opskrift hos Tante grøn, som jeg lod danne udgangspunkt for mit sukker. Jeg lavede to slags, jeg ville gerne have den rene smag af hyldeblomsten, for at se hvordan det smagte. Jeg valgte at tilsætte lidt citronskal for at balancere hyldeblomstens fade smag.

Hyldeblomstsukker 
3 glas

100 g hyldeblomster
400 g lys rørsukker
1 citron, kun skallen
30 små blade mynte

Klip stilken af hyldeblomsterne, så der er så lidt stilk som muligt. Blend hyldeblomster, citronskal og halvdelen af sukkeret. Her efter delte jeg portionen i to, den ene halvdel blendede jeg med mynten.
Kom de to halvdele ud på hver sin bageplade, beklædt med bagepapir og ælt det sammen med resten af sukkeret. Tørres i ovnen ved 50 grader (varmluft), til det er tørt. Puttes i en lufttæt bøtte.

Note: Uhm smager lækkert. Sukret med mynten har en skøn smag.

Hyldeblomsteddike
Inspiration efter Meyers hyldeblomsteddike.

Lys eddike
Hyldeblomster

Giv eddiken et opkog, fyld imens flasken godt op med hyldeblomster, hæld den varme eddike over. Lad det trække i 4-5 dage, si det og opbevar mørkt og gerne køligt. Man kan vælge at hælde eddiken kold over hyldeblomsterne, det giver en kraftigere eddikesmag.
Gem gerne hyldeblomst resterne til at lave surmarmelade.
Kan holde sig længe, jeg har lige taget hul på en to år gammel flaske.


Note: Bedre end Meyers hyldeblomst eddike, den har en mere ren og naturlig smag af hyldeblomst. Meget sødmefuld. Eddiken er god til salater, hvor der er brug for lidt sødme. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar