søndag den 21. juli 2013

Jordbærsyltetøj

Jordbærsyltetøj

Jeg har kogt min jordbærsyltetøj, også har jeg prøvet at lave en mere krydret og intens version.

Jordbærsyltetøj
6 glas

2,5 kg Jordbær (Sonata)
1,9 kg rørsukker
2 vaniljestænger
2 citroner, saften
Vodka, til glassene

Skyl og nip toppen af jordbærrene. Put jordbær og sukker i en gryde og lade det stå og trække i en times tid.  Tag kornene ud af vaniljestængerne, og bland kornene med lidt sukker. Tilsæt stængerne til jordbærrene og kog langsomt op, og lad det småssimre til bærrene er møre. Tag bærrene op og lad saften kog ind til den begynder at tykne en smule. Imens skoldes og skylles glassene med en smule vodka. Put bærrene tilbage i gryden, tilsæt vaniljekornene og saften af citronerne. Lad det koge et par minutter. Fyldes på glas og de lukkes straks.

Note: En syltetøj med hele bær og rimelig tyndt flydende saft. Smager meget rent af jordbær. Den smager fantastisk til pandekager, nybagte boller eller i skyr.

Kr ydret jordbærsyltetøj
2 glas

800 g jordbær (Florence/ korona,)
3 spsk mørk rom
500 g brunfarin
100 g rørsukker
2 vaniljestænger
1 citron, saften

Skyl og nip toppen af jordbærrene, skær jordbærrene i kvarte. Put jordbær og sukker i en gryde og lade det stå og trække i en times tid.  Tag kornene ud af vaniljestængerne, og bland kornene med lidt sukker. Tilsæt stængerne og rommen til jordbærrene og kog langsomt op, og lad det småssimre til bærrene er møre. Tag bærrene op og lad saften kog ind til den begynder at tykne en smule. Imens skoldes og skylles glassene med en smule vodka. Put bærrene tilbage i gryden, tilsæt vaniljekornene og saften af citronerne. Lad det koge et par minutter. Fyldes på glas og de lukkes straks.


Note: En krydret syltetøj, der smager meget intenst.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar