fredag den 30. august 2013

Æblekage


Et stykke æblekage

Bunden af æblekagen

Æblekagen

Jeg fandt denne vildt  lækre æble kage på Lone Landmands blog. Den smager virkelig godt, de bløde æbler i bunden og de karamelliserede på toppen, selve kage er dejlig svampet. Jeg valgte at tilsætte kardemomme til dejen, da jeg er ret vild med kardemomme.  Mine kollegaer synes også at det er en god kage.
Lone har helt ret, når hun kalder opskriften sjæleplejende æblekage. 
Jeg har valgt at skrive min version af opskriften.

Æblekage

250 g smør
250 g rørsukker
4 æg
250 g mel
1 tsk bagepulver
4 tsk vaniljesukker
1 ¼ tsk kardemomme, friskkværnet
8-9 små æbler
3 store tsk kanel
5 store spsk rørsukker

Tænd ovnen på 180 grader. Find en form frem, jeg brugte to ”rugbrøds” forme og beklædte dem med bagepapir.
Bland mel, bagepulver, kardemomme og vaniljesukker.
Bland kanel og sukker.
Skræl æblerne, skær dem i både og fjern kernehuset. Skær bådede i lidt tykke skiver på den smalle led.
Pisk smør og sukker hvidt og luftigt. Tilsæt æggene et af gangen og pisk grundigt.
Fordel halvdelen af æblerne i de to forme, drys halvdelen af kanelsukret ud over. Hæld dejen over æblestykkerne og fordel den anden halvdel æbler og kanelsukker over.
Bag kagerne i ovnen i cirka 1 time.

Note: Fantastisk æblekage. Jeg kan meget anbefale at prøve den. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar